FRI FRAGT

LEVERING 2-3 DAGE

SIKKER SHOPPING

Interview med Dean Nicholson om "Nalas verden"


Du fandt Nala i bjergene mellem Montenegro og Bosnien. Hvornår gik det op for dig, at det tilfældige møde var blevet til ægte venskab?

Jeg var virkelig i vildrede, da jeg så hende i siden af ​​vejen. Mit hoved sagde, at det var vanvittigt at tage katten med på en cykeltur rundt om jorden. Hvordan skulle jeg tage mig af hende? Det ville være for stort et ansvar, og de planer, jeg havde lagt, kunne jeg så godt glemme alt om. Men mit hjerte sagde, at jeg ikke bare kunne efterlade hende i naturen sådan uden videre. Hun var så skrøbelig og sårbar. Jeg ville aldrig have tilgivet mig selv, hvis der var sket hende noget. I sidste ende vandt mit hjerte. Og så snart jeg trådte i pedalerne, og hun hoppede op på min skulder som en lille andenpilot, var det endeligt afgjort. Det var da klart, at hun skulle med mig. Jeg vidste, at vi var venner.

Foto (c) Dean Nicholson

Hvordan har Nala ændret dig og dit liv?

Det skete vel næsten i samme øjeblik, jeg fik øje på hende. Før jeg mødte Nala, ville jeg hurtigst muligt til Grækenland og videre til Sydøstasien. Da jeg tog hende med, stod det hurtigt klart, at jeg kunne glemme alt om mit planlagte tempo. Hun lærte mig at tage det roligt og nyde de specielle øjeblikke, vi deler. Det handler ikke om at rejse rundt i verden, det handler om, hvordan man gør det, jeg oplever undervejs. På en måde ser jeg verden gennem hendes øjne nu. Det er Nalas verden – jeg lever bare i den.
Foto (c) Dean Nicholson

Hvad er det specielle ved jeres forhold?

Vi er meget ens på mange måder. Vi er to eventyrere, der rejser sammen og lever meget i nuet. Og så er vi er begge ret modige, når jeg selv skal sige det. Vores forhold er specielt, fordi det er så tillidsfuldt og ubetinget. Det er ikke som et menneskeligt venskab, men meget mere umiddelbart og ukompliceret. Vi ved bare, at vi hører sammen, og sådan er det.
Foto (c) Dean Nicholson

Hun går ingen steder uden mig, hun ser mig nok som sin beskytter. Når jeg træffer beslutninger nu, er de baseret på, hvad der er bedst for Nala. Hun har topprioritet. Hun har advaret mig et par gange, da der var fare på færde - i Tyrkiet, da en bjørn kom tæt på vores telt, og igen i Slovakiet, da nogen forsøgte at røve os. Begge gange slog Nala alarm. Hun tager sig også af mig, når jeg er syg. Det er som om, hun ved det, når jeg ikke har det godt.
Foto (c) Dean Nicholson

Hvorfor fortæller du din historie på YouTube og nu i en bog?

Vores lille eventyr fik så positiv og stærk respons på Instagram og YouTube, at jeg følte, at en bog var det logiske næste skridt. Folk har så mange spørgsmål, og jeg vil gerne fortælle så meget mere om os, for at dele vores livslektioner med andre. Jeg ville også gerne skabenoget, som vi kan se tilbage på i fremtiden. Noget jeg kunne læse med Nala ved min side og så kunne sige, "ja, det skete virkelig".

Foto (c) Dean Nicholson

Bliver du genkendt, når I ude at cykle?

Siden vi kom på YouTube og Instagram, er vi blevet genkendt overalt, i større byer, men også på en eller anden cykelsti midt ude i ingenting. Jeg tror simpelthen bare, vi skiller os ud. En høj tatoveret fyr med en sød, lille kat siddende foran på sin cykel. Men folk er altid så søde ved os. De giver Nala godbidder og køber mig en øl eller to. Det var en af ​​de vigtigste lektioner, jeg lærte på turen. Folks venlighed undlader holder aldrig op med at forbløffe mig, og jeg er glad for at kunne fortælle om disse fantastiske menneskers historier i bogen.
Foto (c) Dean Nicholson

Hvordan reagerer folk på din medpassager?

Katte nedbryder alle de sædvanlige barrierer. Det er små sociale superhelte. Helt fremmede mennesker kommer uden videre hen til os og taler direkte til os, som om vi har kendt hinanden i årevis. Det er utroligt.
Foto (c) Dean Nicholson

Har du altid været et kattemenneske, eller startede det hele med Nala?

Som barn var jeg nok mere et hundemenneske, selvom jeg havde en svaghed for næsten alle dyr. Jeg bekymrede mig om grise og insekter og brugte det meste af en sommer på at pleje en måge, som var kommet galt afsted. Den sad altid på min skulder. Jeg var lidt mistænksom over for katte. Jeg troede, de var egenrådige og lidt luskede, men Nala var anderledes fra første øjeblik.
Foto (c) Dean Nicholson

Hvad er dine planer for de næste par år?

Jeg var naturligvis nødt til at justere ruten på grund af coronavirus, men opgav ikke overordnede plan. Jeg vil fortsat rejse verden rundt med Nala. Så jeg holder fast i min oprindelige plan, hvor jeg cykler til Sydkorea eller Japan.
Foto (c) Dean Nicholson


Jeg håber, vi kan besøge Mongoliet og måske Kasakhstan på vejen dertil. Fra Japan og Korea vil vi cykle rundt i ​​Sydøstasien og derefter tage til Australien. Jeg håber, vi stadig kan gøre det, men situationen ændrer sig hele tiden, så hvem ved, hvor vi ender? Så længe Nala og jeg er sammen, er det lige meget. På velgørenhedsfronten planlægger jeg at lancere endnu en kalender for at rejse penge til velgørende formål. Jeg var så heldig at indsamle over £100.000 i donationer sidste år, som jeg har givet til velgørende organisationer rundt om i verden. Det arbejde vil jeg meget gerne fortsætte.
Nalas Verden udkommer d. 18.5. 2023 og kan købes her.
Foto (c) Dean Nicholson, Foto (c) Rawpixel