Hvordan fortiden binder os og styrer os
Det følgende er et uddrag fra Sandra Konrads bog "Det bliver i familien"
Mennesker er forskellige på mange punkter, men der er en ting, vi alle har til fælles: Vi har en familie, og vi er nødt til at finde ud af at leve med den.
Ikke engang hvis vi flytter til verdens ende, kan vi slippe fri af familien. Vi bærer den med os i vores gener og minder og i de værdier og forventninger, vi har med os. Vi er præget af den og bundet til den, på tværs af kontinenter og generationer, endda på tværs af brudte kontakter og døden.
Psykolog og familieterapeut Sandra Konrad viser, hvor vigtigt det derfor er, at vi forholder os bevidst til familien og den usynlige følelsesmæssige arv. For det er kun sådan vi kan frigøre os fra gamle belastende mønstre og skabe vores eget liv, som vi selv ønsker det.
Hvis vi vil, kan vi give vores forældre skylden for alting: for alle vores dumme beslutninger, for hele vores mislykkede liv!
Vores familie er den skabelon, der former os og skaber rammen omkring vores liv i de første år. Vores forældres ønsker er vores lov. Med tiden sker den helt almindelige udvikling, at vi frigør os fra vores forældre og drager ud for at finde os selv. Men: hvem er vi, hvem er du, kære læser, hvem er jeg egentlig? Og er vi hver især noget særligt, eller er vi bare et produkt af vores forældre og tidligere generationer i vores familie?
Hvis vi skal finde svar på det, er det en stor hjælp, hvis vi kender de kapitler af vores families historie, som blev skrevet, før vi blev født. I henhold til kaosteorien kan en sommerfugls vingeslag i Shanghai udløse en orkan i New York. Så er der ikke også en vis sandsynlighed for, at din bedstefars fødested, din bedstemors livserfaring, din mors længsler, din fars holdninger og alle de drømme og ønsker, som din familie har givet dig med på vejen, påvirker dit liv?
På vores rejse gennem livet bærer vi familiens forventninger, ønsker, opgaver og budskaber med os som en klodset bagage. Nogle gange passer indholdet af denne bagage slet ikke til situationen, ligesom hvis man skulle på sejltur gennem Norskehavet i stiletter og gallakjole eller på vandretur i Alperne med malariapiller og moskitonet.
Endnu sværere bliver det, hvis vi ikke kun skal bære vores forældres pakke af ønsker med os, men også skal slæbe på de tidligere generationers følelsesmæssige bagage. Tit lægger vi først mærke til denne familiebyrde, når vi er lige ved at bryde sammen under dens vægt. Når forfædrenes smertefyldte og uforløste livstemaer pludselig dukker op og er til besvær i vores eget liv: Vores bedstefars angst for ikke at klare sig, vores bedstemors tab og vores fars frygt for ikke at slå til - det slæber vi på sammen med vores mors dybe usikkerhed på sig selv eller hendes melankolske tendenser. Det, der fylder allermest, er traumatiske oplevelser, der ikke er blevet bearbejdet og stadig ligger i familiens hukommelse. De følelsesmæssige byrder kan blive båret videre og have konsekvenser på tværs af flere generationer. Lige meget hvor tunge de ubearbejdede temaer er, sender hver familie sin helt særlige pakke videre, som efterkommerne lider under i større eller mindre grad.
Selv om mange mennesker fornemmer, at nogle af de problemer og kriser, de oplever i dag, på en eller anden måde har noget at gøre med deres barndom og deres familie, mangler de tit konkret viden om, hvordan det hele hænger sammen og påvirker dem. Derfor handler denne bog først og fremmest om de problemer, som vi får med fra vores familie: forventninger, vi ikke kan leve op til, loyalitet, der holder os i et strammere greb, end vi er bevidste om, og ældgamle følelser, som vi har svært ved at rumme.
»Ingen familie kan hænge et skilt op foran huset, hvor der står: ›Her er alt i orden‹«, siger et gammel kinesisk ordsprog, men det betyder heller ikke, at alt, der gives videre i familien, er skadeligt eller belastende. Det er dejligt at genkende sine egne træk i generationerne før eller efter sig selv: at skraldgrine eller at have det samme lyse sind som sin mor, at have den samme stolte holdning som sin bedstemor, at have sin fars talent for musik og have lige så let ved at sno andre om sin lillefinger som sin bedstefar. Når vi ser lighedspunkter med vores familiemedlemmer, deres livshistorier og holdninger, bliver vi en del af et fællesskab, det intime fællesskab, som familien er. Dette tilhørsforhold giver os en tryg følelse af, at der er et sted i denne verden, hvor vi har hjemme. På den måde er forholdet til familien og viden om de følelser, vi har fået med os, en vigtig forudsætning for, hvordan vi udvikler vores egen identitet.
Hver eneste familie har sine positive og støttende sider, men også sine mørke sider, sine hemmeligheder, sine sår. Den særlige følelsesmæssige arv går som en rød tråd gennem generationerne. Det gode og det dårlige - det bliver alt sammen i familien.
Om forfatteren: Sandra Konrad (1975) er psykolog med egen praksis i Hamburg (www.paar-und-familientherapie.de). Hendes speciale er systemisk familieterapi. Hun har skrevet ph.d.-afhandling om holocaust-overlevende, hvis traumer rækker videre blandt efterkommerne frem til nutiden. Hun har skrevet en række fagbøger om familie, kærlighed, parforhold og kønsroller, der ligesom “Det bliver i familien” henvender sig til et bredt publikum.
