FRI FRAGT

LEVERING 2-3 DAGE

SIKKER SHOPPING

Sahra Wagenknecht

Sahra Wagenknecht (f.1969) har en PhD i økonomi. Hun er forbundsdagsmedlem for venstrefløjspartiet Die Linke, som hun også har repræsenteret i Europa-Parlamentet. Fra 2010 til 2014. Sahra Wagenknecht er en markant og skarp debattør i Tyskland og har tidligere bl.a. udgivet Frihed i stedet for kapitalisme (2012) og Rigdom uden grådighed (2016).

Nu kommer Sahra Wagenknechts velskrevne opgør med identitetpolitikken – De selvretfærdige  – på dansk. I bogen gør hun op med den del af venstrefløjen, for hvem politik er blevet et spørgsmål om livsstil og moralske attituder. De mangfoldige, miljøbevidste og privilegerede venstreorienterede, der især kommer fra storbyernes akademiske lag, har ikke blik for dårligt lønnet arbejdskraft, kontraktarbejdere og indvandringens problemer.

Ifølge Wagenknecht ødelægger netop den del af venstrefløjen den sociale samhørighed. Resultatet er, at arbejderklassens stemmer har flyttet sig mod højre. Wagenknecht tegner i De selvretfærdige et alternativ, et modsvar, til den venstreorienterede liberalisme, der opfatter sig selv som progressiv, og hun diskuterer, hvordan venstrefløjen i store dele af Europa kan genvinde flertallet.